Med segmenter kan man opdele sine kunder i grupper baseret på egne kriterier. Segmenter oprettes ved hjælp af den samme regelmotor, som bruges andre steder i systemet (f.eks. automatiseringer). Det gør det muligt at kombinere forskellige parametre på flere niveauer – kunde, kampagne og abonnement – og dermed definere meget præcise kundeudsnit.
Som eksempel kan man finde alle kunder, der ikke har et abonnement – hverken aktivt eller stoppet. Disse kunder er derfor enten betalere for andre abonnementer eller modtagere af et gratis nyhedsbrev. Man kan derefter filtrere yderligere på, om kunden har et nyhedsbrevsfelt udfyldt, for at placere dem i det korrekte segment.
Segmenterne kan tildeles farver og bruges på tværs af systemet – både i abonnentoversigter, udtræk og filtreringer. Det gør det nemmere at arbejde struktureret med data og hurtigt finde relevante kundegrupper.
Man kan også gemme ofte anvendte filtreringer som segmenter, så man slipper for at opsætte de samme filtre igen og igen.
Opret segmenter
Segmenter oprettes under Konto > Grundindstillinger. Klik derefter på linket til segmenter.
Klik på “+ Definer nyt segment”;
Indtast segmentets navn og evt. et eksternt ID;
Vælg en farve til segmentet:
Farven kan vælges fra en liste af foruddefinerede farver, eller du kan indtaste en sekscifret hex-kode for en specifik farve. Du kan finde inspiration til farver og hex-koder online, f.eks. på htmlcss.dk eller Wikipedia.
Det anbefales at bruge mørke eller kraftige farver, så segmenterne er nemme at skelne.
Definer segmentets indhold:
Når de grundlæggende oplysninger er angivet, defineres segmentet ved hjælp af filtreringsmotoren. Her vælger du de kriterier, som kunderne i segmentet skal opfylde.
Når segmentet er gemt, kan det:
bruges i automatiseringer, filtreringer og udtræk:
ses som en etiket på kundens stamdata:
vises som en kolonne i abonnentoversigten:
Segmenterne er kun interne – kunderne kan ikke se, hvilket segment de tilhører.

