Hvis man benytter Iteras’ indbyggede betalingsmur til at styre adgangen til indhold på sit website, er det muligt at sælge IP-abonnementer. Det er abonnementer, som automatisk giver adgang gennem betalingsmuren for alle, som befinder sig på bestemte IP-adresser.
IP-abonnementer er en praktisk løsning for større virksomheder, der ikke ønsker at administrere gruppeabonnementer og vedligeholde modtagerlister for digitale publikationer. Det er en typisk løsning for biblioteker, der skal give adgang til en række publikationer for alle borgere uden at oprette personlige logins.
IP-abonnement fungerer på den måde, at en IP-adresse bruges i stedet for en kombination af e-mail og adgangskode. Når man besøger hjemmesiden, tjekker Iteras’ i-frame IP-adressen, og hvis den matcher en kunde i databasen, logges man automatisk ind som denne kunde.
Oprettelse af IP-adgang
For at give kunderne mulighed for at logge ind via IP, skal man først oprette et felt til IP-adresser. Det gør man under Kontomenu > Felter, hvor man opretter et nyt felt til abonnementer og derefter vælger følgende indstillinger:
Type: IP-adgangsliste
Funktioner: Giver adgang til betalingsmur gennem IP-adresse og Kun til internt brug
Når feltet er oprettet, kan man redigere ethvert abonnement på de valgte produkter og angive, hvilken IP-adresse der skal give adgang til abonnementet. Det betyder, at hvert abonnement kan omdannes til et IP-abonnement.
Oftest vælger man dog at oprette en særskilt kampagne til IP-abonnementer, som faktureres separat, og supplere med et gruppeabonnement, hvis kunden også ønsker personlige logins.
Fejlfinding – hvis kunden bliver ikke automatisk logget ind
Hvis abonnenten meddeler, at et IP-abonnement ikke giver adgang, kan følgende procedure benyttes for at finde årsagen.
Kan man logge ind på betalingsmuren på almindelig vis (med adgangskode)?
Hvis ikke: er der et aktivt abonnement? Dvs. abonnement skal være aktivt, og ikke stoppet, suspenderet eller ventende på start.
Hvis der er et aktiv abonnement: Er kampagnen på abonnementet faktisk sat op til at give adgang? Det styres under fanen Modtager:
Tillader betalingsmuren adgang på dette produkt?
Dobbelttjek indstillingerne for betalingsmuren. Hvis et abonnement på Sportsmanden skal give adgang gennem betalingsmuren, skal dette være indstillet tilsvarende i betalingsmurens opsætning:
Er den rigtige betalingsmur sat på hjemmesiden?
Hvis man har flere betalingsmure, skal man være opmærksom på, hvilken af dem der er aktiveret på hjemmesiden. Hvis et abonnement giver adgang gennem betalingsmuren a1b2c3 og ikke x6y7z8, skal betalingsmuren a1b2c3 være den, der er aktiveret på hjemmesiden.
Har kunden bekræftet IP-adressen, og er den korrekt indtastet?

Har kunden også verificeret at det faktisk er den IP-adresse der kan ses af systemet? Det kan man finde ud af ved at gå ind på
app.iteras.dk/<URL>/ipaccess/hvor <URL> er jeres url-id på kundeservice.
Er der flere abonnenter med samme IP-adresse?
Da IP-adgang er erstatning til login med email+kodeord, kan to forskellige abonnenter ikke benytte samme IP-adresse ligesom de ikke kan benytte samme email til login. Forskellige abonnementer på samme abonnent kan dog sagtens bruge samme IP.
Hvis abonnementet stadigvæk ikke virker, undersøg om der er lokale begrænsninger på adgang, f.eks. om cookie “iteraspass” er tilladt af kundens firewall. Sådanne begrænsninger er forholdsvis almindelige blandt de offentlige institutioner.


