Alle indbetalinger fra abonnementer som er faktureret via ITERAS går ind på din abonnementskonto – uanset hvordan de opkræves. De registreres endvidere automatisk i Iteras.
Indbetalinger fra betalingskort, Apple Pay og Vipps MobilePay registres i det øjeblik, kunden foretager betalingen. Den går dog typisk først ind på kontoen senere, afhængig af, hvilket kort der er anvendt.
Indbetalinger fra indbetalingskort (DK) og automatiske opkrævninger via Betalingsservice (DK) fremgår som én samlet daglig postering, der indeholder alle dagens indbetalinger. I mange bankers systemer kan du ikke selv identificere de enkelte indbetalinger på kontoen – det ses kun i ITERAS, hvem der her betalt. Indbetalinger fra indbetalingskort registreres automatisk én gang i døgnet. Du skal altså ikke foretage dig noget for at registrere indbetalinger, og du kan regne med, at indbetalinger i ITERAS hele tiden er helt opdateret. Bemærk, at der går 2-3 dage fra et indbetalingskort indbetales til vi modtager adviseringen (dvs. får besked) om betalingen.
Betalingsdatoer i Iteras
I Iteras benyttes to forskellige datoer for betalinger:
Registreringsdatoen er datoen, hvor Iteras registrerer betalingerne
Kontodatoen er datoen, hvor pengene lander på udgiverens konto. Bemærk, at der for kortbetalinger er tale om en beregnet dato, da vi ikke kan få den faktiske (fremtidige) kontodato fra betalingsgateway'en. Den beregnede dato er dog som oftest korrekt.
Vi kender ikke altid datoen, hvor betaleren gennemfører betalingen (tidligere viste vi den, når vi kendte den, og udfyldte med kontodatoen når vi ikke kendte den, men da definitionen dermed ikke er entydig, viser vi i dag kun kontodatoen).
Når abonnenten taster forkert (kun indbetalingskort (DK))
Selv om der i indbetalings-id’en på indbetalingskort er indlagt et kontrolciffer, hænder det, at abonnenten taster forkert. I så fald kan indbetalingen ikke identificeres. Der sker så typisk det, at abonnenten får en rykker, og derefter henvender sig til kundeservice for at gøre opmærksom på, at betalingen allerede er sket. I så fald kan du matche betalingen via funktionen “Fejlede indbetalinger” under Økonomi. Læs mere om hvordan du matcher fejlede indbetalinger.