Hvad er en GET-parameter?
Lad os sige du har en hjemmeside dinhjemmeside.dk og bestillingsformular ligger på dinhjemmeside.dk/bestilling. Hvis du annoncerer på f.eks. Facebook, kan din annonce pege på url’en dinhjemmeside.dk/bestilling?utm_source=facebook
Her er “utm_source” parameternavn og “facebook” er dens værdi.
Formålet med at gemme informationer om, hvor abonnenten kommer fra, er selvfølgelig efterfølgende at kunne analysere på, om man bruger sin markedsføringskroner på de rette kanaler.
Dette er også muligt med sociale medier såsom LinkedIn, samt på nyhedsbreve m.m.
Opsætning GET-parametre
For at kunne gemme GET-parametre, skal man først oprette et custom felt til parameteren. Opsætningen sker på følgende måde:
Åbn konto menuen > vælg 'Felter'.
Klik på 'Nyt felt til' > vælg 'Abonnementer'.
Kort navn: giv den et passende navn – f.eks. “GET utm_source”.
Under funktioner vælges 'Kun til internt brug [...]'.
Efterlad de resterende muligheder tomme. Tryk 'Gem'.
Nu er feltet oprettet og kan tilføjes til bestillingsformularerne.
Gå til bestillingsformularen, hvor du ønsker at se, hvor bestillingerne kommer fra (Salg > bestillingsformular > åben formular).
Scroll ned til sektionen Felter og layout.
Under Felter tryk på knappen +Tilføj felt.
I pop-up vinduet under overskriften Interne felter vælg feltet til GET-parametre, f.eks. “GET utm_source”.
Ændr “Foruddefineret værdi” til “GET-parametre i URL”, og udfyld navnet på den parameter, du ønsker at gemme, f.eks. “utm_source”.
HUSK at sætte feltet til “Skjul altid felt” således at abonnenten ikke har mulighed for at redigere feltet.
Ønsker man at gemme flere GET-parametre, skal man oprette flere customfelter, hvert med sin eget parameternavn.
Når du er færdig, husk at trykke på 'Gem'.


