Nogle gange opstår der fejl i manuelle handlinger, som bagefter bliver registreret i systemet og skal rettes efterfølgende. Som eksempel: En mislykket FIK betaling (indbetalingskort) bliver manuelt knyttet til en forkert abonnent, eller pakkeriet vedlægger en forkert faktura til kunden. Resultatet er, at pengene kommer til at stå hos en helt anden abonnent, som derfor ikke får nogen påmindelser om betaling
Man behøver ikke lave administrative udbetalinger og indbetalinger for at registrere betalingen korrekt. Man kan nemt flytte penge fra en kunde til en anden ved få klik.
For overskuelighedens skyld giver vi navne og numre til de berørte abonnenter og fakturaer:
Jens Jensen (abonnent nr. 7943) indbetaler 49 kr. på faktura 45982, som tilhører Rikke Hansen. Jens Jensens faktura 46042 på 49 kr. ligger fortsat ubetalt.
Trin 1: Fjern betalingen fra Rikke Hansens faktura 45982
Åben betalingen og tryk på “Frigør fordeling”, og udfyld formularen.
Systemet viser dig nu fire muligheder for, hvad du kan gøre med betalingen. Vælg “Overfør til en anden abonnent”.
Når du udfylder abonnentnummeret, fortæller systemet dig, hvilken kunde nummeret tilhører. Tilføj evt. note med forklaring ala "Betaling tilhører faktura 46042" og tryk på 'Overfør beløb'
Trin 2: Registrer betalingen på Jens Jensens faktura 46042
På Jens Jensens abonnentside står der nu 49 kr. under Betalinger som tilgodehavende. Disse 49 kr. skal fordeles på den korrekte faktura.
Klik først på det blå ID-nummer til venstre (markeret med gult nedenfor).
Klik på ‘Fordel på faktura’
Systemet vælger nu automatisk den faktura, der ikke er betalt. Klik på “Fordel betaling på faktura”.
Obs: Er der flere ubetalte fakturaer, skal du sørge for at vælge den rigtige i dropdown-listen.
Jens Jensens fakturaoversigt viser nu, at betalingen er registreret korrekt på faktura 46042